Firmaradar · Guide
Konkurs eller tvangsopløsning – forskellen
Konkurs og tvangsopløsning ender begge med, at en virksomhed lukker, men årsagen er forskellig. Konkurs handler om økonomi: virksomheden kan ikke betale sin gæld. Tvangsopløsning handler om regler: selskabet opfylder ikke selskabslovens krav.
Af Firmaradar · Opdateret 13.10.2026
Hvad er en konkurs?
En virksomhed går konkurs, når skifteretten afsiger et konkursdekret. Det sker, når en kreditor eller virksomheden selv beder om det, og virksomheden er insolvent: den kan ikke betale sin gæld, efterhånden som den forfalder, og problemet er ikke kun midlertidigt.
Skifteretten udpeger en kurator, som overtager styringen af virksomheden, sælger aktiverne og fordeler pengene til kreditorerne efter en fast rækkefølge. Medarbejdernes løntilgodehavender dækkes op til et loft af Lønmodtagernes Garantifond. Når boet er afsluttet, er et selskab opløst.
Ejerne af et ApS eller A/S hæfter som udgangspunkt kun med det, de har skudt ind. Har ledelsen drevet virksomheden groft uforsvarligt, kan skifteretten idømme konkurskarantæne, så de i en periode ikke må deltage i ledelsen af et selskab med begrænset ansvar.
Hvad er en tvangsopløsning?
Erhvervsstyrelsen sender et selskab til tvangsopløsning, når det ikke overholder lovens krav. Typiske grunde er, at årsrapporten ikke er indsendt til tiden, at selskabet mangler en lovlig ledelse eller en revisor, eller at ejerne ikke er registreret korrekt.
Selskabet får først en frist til at rette forholdet. Sker det ikke, beder Erhvervsstyrelsen skifteretten om at tvangsopløse selskabet, og skifteretten udpeger en likvidator. Er der ikke penge nok til at betale gælden, ender en tvangsopløsning ofte i konkurs.
En tvangsopløsning siger altså ikke i sig selv noget om økonomien. Et selskab med penge i kassen kan blive tvangsopløst, hvis ledelsen glemmer at indsende årsrapporten.
Forskellen kort fortalt
| Konkurs | Tvangsopløsning | |
|---|---|---|
| Årsag | Virksomheden kan ikke betale sin gæld (insolvens). | Selskabet opfylder ikke lovens krav, for eksempel manglende årsrapport eller ledelse. |
| Hvem sætter det i gang? | En kreditor eller virksomheden selv indgiver en konkursbegæring til skifteretten. | Erhvervsstyrelsen anmoder skifteretten om at tvangsopløse selskabet. |
| Hvem står for afviklingen? | En kurator, som regel en advokat, udpeget af skifteretten. | En likvidator udpeget af skifteretten. |
| Hvilke virksomheder? | Alle, også enkeltmandsvirksomheder. Så går ejeren selv konkurs. | Kun selskaber, for eksempel ApS og A/S. |
| Kan det stoppes? | Konkursen kan ophæves, hvis gælden betales, eller hvis grundlaget for dekretet bortfalder. | Retter selskabet forholdet i tide, kan sagen afsluttes. Senere kan selskabet i visse tilfælde genoptages. |
Andre måder en virksomhed ophører på
- Frivillig likvidation: ejerne beslutter at lukke et solvent selskab. En likvidator betaler gælden og fordeler resten til ejerne.
- Opløsning ved erklæring: ejerne erklærer, at al gæld er betalt, og selskabet opløses uden likvidator.
- Fusion eller spaltning: selskabet ophører, fordi det indgår i et andet selskab.
- Rekonstruktion: er ikke en lukning, men et forsøg på at redde en levedygtig virksomhed i økonomiske problemer, så den undgår konkurs.
Sådan ser du det i CVR og på Firmaradar
Forløbet registreres i CVR, først som en status som »under konkurs« eller »under tvangsopløsning« og til sidst som ophørt. Firmaradar viser status og kreditoplysninger på virksomhedens side, og leadlister skjuler som udgangspunkt virksomheder under konkurs eller opløsning.
Firmaradar opgør også, hvor stor en andel af virksomhederne i hver branche der er gået konkurs de seneste 24 måneder. Tallet indgår i risikovurderingen på virksomhedssiderne.